Jeg har længe gået og tænkt på at lave et halssmykke med disse flotte rhinsten. Stenene har jeg haft liggende i flere år, men har ikke helt kunne finde ud af, hvordan de skulle bruges. Da jeg så på Panduros hjemmeside så, hvordan de havde lavet øreringe med sort filt som baggrund, tænkte jeg, at det passede perfekt til dette formål.
Ved at måle med en af mine andre halskæder, fandt jeg ud af hvor halssmykket skulle runde og tegnede dette op på et stykke papir. Rhinstenene blev nu lagt tilfældigt på papiret, omridset tegnet op og et billede blev taget. Derefter klippede jeg omridset ud og overførte det til et sort stykke filt vha. skrædderkridt. Jeg placerede nu stenene igen, som jeg havde gjort på papiret. Herefter limede jeg hver enkel sten på vha. en pincet og en Quick Glue. Det hele blev klippet ud og et bånd limet fast i enderne. Jeg har brugt noget, der hedder grosgrain-bånd, som passer super fint i stilen. Som en sød lille detalje bindes halskæden i nakken i en sløjfe.
Det ser godt ud. Synes faktisk også den ser godt ud med den hvide baggrund.
SvarSletTak for det. Og ja, en hvid baggrund vil også være rigtig fin, hvis man vil fremhæve rhinstene noget mere :)
Slet